Kirkernes Sociale Arbejde
Silkeborg Frikirke er en del af Kirkernes Sociale Arbejde (KSA), som er et diakonalt netværk af 8 kirker/menigheder i Silkeborg Kommune, der tilbyder gratis hjælp og støtte til mennesker, der kæmper med udfordringer i livet.
Hvis du er interesseret i at blive frivillig i KSAs arbejde, kan du læse mere om, hvordan du gør her: https://ksa-silkeborg.dk/frivillig/
KSA har følgende seks indsatsområder:
TVRZ
En række events for børn på tværs af alder, etnicitet og køn på Resedavej og Lupinvej. Eventsene afholdes i sommerferien samt lørdag eftermiddage fra april-november.
Praktisk hjælp
En gruppe frivillige, som hjælper borgere i udsatte livssituationer med flytninger og håndværksmæssige småopgaver.
Maddeling
Uddeler gratis overskudsmad til sårbare familier. Maden doneres fra lokale fodbold- og håndbold klubbers sponsormiddage, og uddeles derefter af teams af frivillige.
Økonomisk rådgivning
Tilbyder kompetent, gratis og uvildig hjælp og rådgivning til mennesker, der har svært ved at overskue deres økonomi. Læs mere her.
Medvandring og Familiehjælp
Familiehjælp er et gratis tilbud til gravide og nye mødre om at få en familiehjælper (oftest en kvinde med erfaring med graviditet, børn og familie-hverdagsliv), som kan tilbyde at komme et par timer om ugen, og give sparring og hjælp.
En medvandrer er en person, som tilbyder at mødes to gange om måneden for at tale om de svære ting i livet.